Varmt!!!
Første sommerdag anno 2010 i hus
Så kom den; årets første sommerdag. Det er officielt en sommerdag i Danmark, når temperaturen kommer op på eller over 25,0°C et eller andet sted i landet. Det skete mandag, hvor termometret i St Jyndevad i det sønderjyske sneg sig op på den magiske grænse første gang klokken 11:40.
En første sommerdag i slutningen af juni placerer 2010 sommeren ret sent og i nærheden af en måned senere end 2009, hvor 26. maj blev årets første sommerdag.
Den tidligste første sommerdag faldt i 1959, hvor de 25°C blev passeret allerede den 14. april, og den seneste af slagsen finder vi i 2004, hvor vi skulle helt frem til 30. juli.
Ja det er hvad DMI skrev i forgårs. Det var den dag jeg gik ind i 38. uge. Jeg skal jo være glad for sommeren falder så sent i år med min store mave.Jeg er +15 kg nu og er begyndt at få vand i kroppen. Jeg er klar til Philip kommer til verden men hans værelse er ikke klart. Det skal han jo heller ikke bruge før han sover igennem. Vugge er klar inde i soveværelset og puslebordet står klar i badeværelset.